CampusBad Flensburg
Flensborg Avis 23.11.2012
www.fla.de/artikel/Frist-paa-to-maaneder-i-Campusbadet-f063.html
Frist på to måneder i Campusbadet
Betalingsstandsning
30 ansatte i Campusbadet fortsætter deres arbejde med midlertidig lønudbetaling. Bobestyrer vil finde penge til at stabilisere badets foreløbige drift.
Dirk Thöming (dt@fla.de)
fre, 23. nov 2012, 07:37
FLENSBORG. Forhandlingerne om Campusbadets fremtid tegner til at blive en hastesag. Bobestyrer Frank Schorisch fra advokatkontoret Pluta i Herford oplyser, at arbejdsformidlingen i tre måneder vil betale lønnen til de ansatte.
- Men vi har formentlig kun to måneders frist til at finde en løsning, siger Frank Schorisch.
Badet gik tirsdag i betalingsstandsning, og allerede onsdag var bobestyreren i Flensborg for at se på forholdene. Han talte blandt andet med de 30 medarbejdere, som for manges vedkommende arbejder på deltid.
- Medarbejderne virkede fattet. Betalingsstandningen kom jo ikke helt overraskende for dem. Jeg går ud fra, at alle fortsat vil bakke op om Campusbadet, siger han med henblik på, at badet skal holdes åbent.
Bobestyreren er orienteret om, hvor vigtigt det er for kommunen, at badet fortsætter driften.- Det drejer sig i de kommende forhandlinger om at finde et økonomisk grundlag for den videre drift, siger han.
Det kan eventuelt også være en løsning med den nuværende driftsleder, Wolfgang Tober, hvis firma Aqua Vital har standset betalingerne.
Mere i den trykte avis fredag
Zur Firmenübersicht Wolfgang Tober
Bodden-Therme Ribnitz-Damgarten: Thermen-Chef Wolfgang Tober soll Geld zurückzahlen
Presseübersicht Campusbad Flensburg