Ferienresorts, Erlebnisbäder, Einkaufszentren - eine Millionen-Abzocke?

CampusBad Flensburg

Flensborg Avis 29.03.2008

200.000 betalende kunder i ny hal

Idræt. Flensborg kommer til at råde over 16 eller otte baner på 25 og 50 meter, når hallen i slutningen af 2009 kan tages i brug.

FLENSBORG. Hvis alt går som planlagt, vil den ny svømmehal på universitetsområdet i det sydlige Flensborg blive besøgt af over 300.000 om året.

- Jeg satser på mindst 200.000 betalende kunder, og det anser jeg for at være et absolut realitisk mål, siger direktøren for selskabet Palm Springs, Wolfgang Tober, der skal stå for den daglige drift.

Oven i dette tal skal dog lægges omkring 90.000 svømmere fra skoler og klubber, og dertil kommer de studerende ved universitetet og Fachhochschule.

- 90.000 skoleelever og svømmere fra klubberne er formentlig endda for lavt sat, da vi forventer, at den ny hal giver svømmesporten i Flensborg et gevaldigt løft, siger talsmanden for de lokale svømmeklubber, Michael Dräger.

I går blev de af byrådet godkendte halplaner præsenteret på Flensborg rådhus, og Wolfgang Tober lod sig ved den lejlighed ikke afskrække af, at badelandet i Lyksborg, Fördetherme, på trods af en meget dårlig sommer åbenbart ikke har kunnet nå sin egen målsætning på 260.000 besøgende, men måtte nøjes med omkring 200.000.

- Jeg er overbevist om, at badelandet og vor svømmehal vil kunne eksistere side om side og hver for sig finde sit eget publikum, sagde Wolfgang Tober, der i forvejen driver to badelande i Østtyskland.

Flensborgs ny svømmehal bliver udstyret med et 50 meter langt bassin med otte baner, der alt efter behov kan deles op i to bassiner på hver 25 meter. Dermed kommer Flensborg til at råde over 16 baner på 25 meter mod de hidtidige fem i den gamle svømmehal, og det svarer til over 80 procent af det samlede vandareal i hallen.

- Det viser, at selve svømningen er det centrale element i hallen, men helt uden såkaldte fun-elementer kunne projektet ikke realiseres, understreger Flensborgs overborgmester, Klaus Tscheuschner, med henblik på den kritik, der er kommet fra Lyksborg.

Netop fordi bassinet kan deles op, er både investor, kommunen og svømmeklubberne overbevist om, at hallens primære formål vil blive opfyldt. Der bliver tid og plads nok til skolernes svømmeundervisning, klubbernes træning og konkurrencer.

- Den ene halvdel kan dække skolernes og klubbernes behov, mens den anden halvdel kan holdes fri til offentligheden, siger Wolfgang Tober.

Hallen er udstyret med springtårn, tilskuertribune og elektrisk tidtagning, så den er egnet til konkurrencer, endda på internationalt plan, men Wolfgang Tober lægger ikke skjul på, at de såkaldte fun-elementer med bl.a. sauna, wellnesområde, udendørsbassin, rutsjebane og restauration er afgørende for at tjene investeringen hjem.

Alle implicerede parter regner med, at byggeriet ved universitetet kan påbegyndes i løbet af foråret, og så skulle hallen kunne være klar til at blive taget i brug i slutningen af næste år.

- Så inviterer vi alle til adventssvømning, siger Klaus Tscheuschner.

Mads Bruhn


Zur Firmenübersicht Wolfgang Tober

Bodden-Therme Ribnitz-Damgarten: Thermen-Chef Wolfgang Tober soll Geld zurückzahlen


Presseübersicht Campusbad Flensburg